[ FORSIDE ] [OVERSIGT OPSKRIFTER] [ Print opskrift ]


18 boller

100 g smør
3 dl mælk
30 g gær
2 æg
3 spsk sukker
300 g sigtet hvedemel
300 g fuldkornshvedemel

 

Fyld
Evt. grofthakket mørk chokolade

Pensling
Mælk, vand eller sammenpisket æg

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mælken og lun blandingen til den er lillefingervarm. Tag gryden af varmen og rør gæren ud heri. Pisk æggene med sukker og tilsæt mælkeblandingen. Tilsæt melet og ælt dejen til den er sammenhængende. Dejen skal klistre lidt. Læg et fugtigt klæde eller husholdningsfilm over skålen med dejen og sæt den til hævning i ca. 1 – 1½ time. Den skal hæve til dobbelt størrelse. Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord og del den i 18 lige store stykker. Form stykkerne til boller og stil dem til efterhævning dækket med et fugtigt klæde i 15-20 minutter. Bag bollerne ved 200° i 12-15 minutter til de er gyldne.